LINEDANCE YEHAAA!!!!!
Line Dance klubben, Flying Eagles Gesten, blev stiftet under Gesten Badmintonklub i 2004 og selvstændig forening d. 16. december 2007.
Foreningens formål er at udbrede Line Dancen i området. Vi lægger især vægt på at alle kan være med, at vi har det sjovt sammen og social hygge. Derfor er der lagt en pause ind efter den første time, hvor vi sidder sammen og drikker kaffe/vand og evt. kage hvis der er fødselsdag.
Flying Eagles har hjemsted på: Gesten Skole, Stadion Alle 2, 6621 Gesten
Vi danser tirsdage, kl. 18.30 – 21.30 i Skolens gymnastiksal.
HVORFOR LINE DANCE?
- DET ER IKKE NØDVENDIGT AT HAVE EN PARTNER MED
- ALLE ER HINANDENS DANSE-PARTNER
- BILLIG OG SJOV MÅDE AT FÅ MOTION PÅ
Kan du li´ god musik- kan du li´ at flytte benene til rytmerne af god musik- Det være sig populær musik eller country – Ja så er Line Dancen måske noget for dig.
Line Dance er i træk ”rækkedans” hvor alle danserne stiller sig på rækker- ”lines” deltagerne danser de samme trin, hvilket giver den flotte og imponerende effekt. Netop det, at der skal danses ”ens” er med til at gøre det, både udfordrende og sjovt.
Har du prøvet at danse- så vil du kunne genkende mange af de dansetrin der bruges i Line Dance. Eks. Cha cha cha, Polka, Twist, rumba, salsa, waltz o.s.v.
Vi bruger mest country musik.
Du behøver ikke hat, støvler eller andet udstyr for at være med, de fleste danser i t-shirt, cowboybukser og selvfølgelig indendørs sko. Ved eventuelle opvisninger er det selvfølgelig anderledes, se mere under opvisningsudvalg.
ETIK PÅ DANSEGULVET
Etik på dansegulvet er bare almindelig sund fornuft, goodwill og samarbejde.
De bedste dansere er dem, som følger de sociale rammer for dansegulvet, de er venlige og hensynsfulde og vil altid være velkomne alle steder.
|
Du må aldrig
|
Du skal altid
|
|
Aldrig tage mad, drikkevare, is, slik eller tændte cigaretter/cigar med på dansegulvet.
|
Altid lytte til instruktøren. Det er almindeligt for en instruktør, at annoncere dansen og at ”tælle ind”.
|
|
Aldrig tro at der er faste pladser på gulvet. Det vil gøre de andre dansere sure på dig.
|
Altid tage godt imod og hjælpe begyndere. Der skal kun nogle få ord til, for at få en ny ven.
|
|
Aldrig gå imellem danserne for at krydse gulvet - gå udenom eller vendt.
|
Altid gå op foran, når dansen starter. Andre kan så starte nye rækker bagved dig.
|
|
Aldrig stå stille på dansegulvet for at snakke – hvis musikken spiller – gå ud til siden.
|
Altid rokkere i rækkerne, når en ny dans starter. Så alle får mulighed for at stå i de forreste rækker.
|
|
Aldrig begynde på en anden dans, medmindre der er masser af plads og du syntes, at det er acceptabelt.
|
Altid at lade det yderste af dansegulvet være frit til almindelig par-dans og give plads til dansere i udkanten af dansegulvet, og plads til andre kan gå i udkanten dansegulvet.
|
|
Aldrig optage meget gulvplads – for at vise dig. Hvis gulvet er fyldt så tag små skridt og pas på kollisioner.
|
Altid følge danseretningen. The Line Of Dance (LOD) er mod uret.
|
|
Aldrig stop op midt i dansen for at lære, det bliver du undervejs. Gå ud til siden for at lære.
|
Altid være venlig og undskylde, hvis du støder ind i nogen, også selvom, det måske ikke var din skyld.
|
|
Aldrig lade dine fødder, knæ, arme eller albuer være farlige våben på dansegulvet.
|
Altid erstatte enhver drink, du er så uheldig at vælte. Husk at sige undskyld.
|
|
Aldrig vise dig. Skøre variationer, hurtige drejninger, høje spark og hop vil bare gøre folk sure på dig.
|
Altid at vise din taknemlighed. Klapsalver liver op. Instruktører – de arbejder virkelig hårdt for dig.
|
Til slut
Hold hovedet højt,
Smil og ha' det sjovt. 
|